Valutaomregner | Daglige valutakurser

Sådan virker valutaomregneren

Lommeregneren bruger de referencekurser for euro, som Den Europæiske Centralbank (ECB) offentliggør. ECB noterer alle valutaer i forhold til euro: ét tal pr. valuta, der angiver, hvor mange enheder af valutaen man får for én euro. Den 15. september 2026 var 1 euro for eksempel 7,4752 danske kroner, 10,7850 norske kroner og 1,1539 amerikanske dollar.

Når du omregner til eller fra euro, bruges tallet direkte. 100 euro i danske kroner var den dag 100 × 7,4752 = 747,52 kr.

Mellem to andre valutaer bruger lommeregneren en krydskurs, og den beregnes altid via euro. Beløbet divideres med kursen på den valuta, du omregner fra, og ganges med kursen på den valuta, du omregner til:

resultat = beløb × kursen på valutaen, du omregner til ÷ kursen på valutaen, du omregner fra

Med kurserne fra samme dag bliver 250 amerikanske dollar i danske kroner 250 × 7,4752 ÷ 1,1539 = 1.619,55 kr. ECB offentliggør ingen egen kurs mellem dollar og danske kroner, så en krydskurs er et tal, vi har beregnet ud fra to af ECB's kurser, ikke en kurs, ECB har fastsat.

Resultatet vises med det sædvanlige antal decimaler for den valuta, du omregner til: to for de fleste valutaer, ingen for blandt andet japanske yen og sydkoreanske won. Under resultatet står enhedskursen, altså hvad 1 enhed af valutaen, du omregner fra, er værd i den anden valuta, med seks betydende cifre, og den dato, kurserne gælder for. Tryk på Byt for at regne den modsatte vej.

Du kan skrive beløbet med komma som decimaltegn, for eksempel 12,5, og med punktum mellem tusinderne, for eksempel 1.000.

Hvornår kurserne opdateres

ECB opdaterer referencekurserne omkring kl. 16.00 dansk tid hver bankdag. Kurserne fastsættes ved en daglig samordning mellem centralbanker i Europa, som normalt finder sted omkring kl. 14.10, så de er et øjebliksbillede af markedet på det tidspunkt, ikke en løbende kurs.

Der kommer ingen nye kurser i weekender eller på dage, hvor euroområdets betalingssystem TARGET er lukket: nytårsdag, langfredag, 2. påskedag, 1. maj, juledag og 2. juledag. Så gælder de senest offentliggjorte kurser.

Vi henter de nye kurser, efter at ECB har offentliggjort dem, senere samme dag, og siden bygges igen med dem. Datoen under resultatet viser altid, hvilken dag kurserne gælder for. En lørdag eller en mandag morgen ser du derfor fredagens dato.

Hvorfor banken eller kortet giver en anden kurs

Referencekursen er et pejlemærke, ikke en pris, du kan købe valuta til. ECB skriver selv, at kurserne kun offentliggøres til orientering, og fraråder at bruge dem til transaktioner. Flere ting gør, at den kurs, du faktisk får, er en anden:

• Køb og salg. Banker og vekselkontorer sælger valuta dyrere, end de køber den, og begge kurser ligger et stykke fra referencekursen. Forskellen er deres avance.
• Gebyrer. Mange banker og kortudstedere lægger et valutatillæg oven i kursen, ofte en procentdel af beløbet.
• Dag og tidspunkt. Et kortkøb omregnes som regel til kortselskabets eller bankens kurs den dag, betalingen afregnes, og det kan være en dag eller to efter, at du betalte. Markedet bevæger sig desuden hele dagen, mens referencekursen fastsættes én gang om dagen.
• Betaling i danske kroner i udlandet. Når en betalingsterminal eller hæveautomat i udlandet tilbyder at trække beløbet i kroner, foretager butikkens eller automatens udbyder omregningen til en kurs, den selv fastsætter, og den er ofte ringere. Vælger du den lokale valuta, er det din egen bank, der omregner.

Brug lommeregneren til at se, hvad et beløb omtrent er værd, og til at sammenligne tilbud med et neutralt pejlemærke. Spørg din bank eller kortudsteder om den kurs og de gebyrer, der gælder for din transaktion.

Referencekurser over for danske kroner

Bygger på referencekurserne fra Den Europæiske Centralbank (ECB) for 2. oktober 2026. ECB offentliggør alle kurser i forhold til euro, så kun eurorækken er ECB's egen kurs. De øvrige rækker er krydskurser, som vi selv har beregnet via euro.

Kilde: Den Europæiske Centralbank, euroens referencekurser.

Ofte stillede spørgsmål